Skip to main content
Travel

Tiden er inde…

Skal kærligheden holde i både medgang og modgang, så skal der samarbejdes i stedet for modarbejdes. Fotograf: Hanne Paludan Kristensen

I går var det Kvindernes Internationale Kampdag.

Og jeg har i dén grad en kamp at kæmpe.

En kamp for kærligheden…

Men…

Det er også en kamp for forståelse.
Forståelse mand & kvinde imellem.

Som jeg har beskrevet i de seneste indlæg, så er der en helt grundlæggende mangel på forståelse. Begge veje.

Min kæreste forstår ikke hvor påvirket jeg er (var) af “projekt baby” og de medfølgende fertilitetsbehandlinger.

Han fortsår det nok nu…
..Nu hvor korthuset er væltet…

Men…

Han forstår stadig ikke hvorfor.

Han begriber simpelthen ikke hvorfor jeg kan være ked af det og hvorfor det betyder meget for mig at lykkes med “projektet”.

Det er umuligt for ham at sætte sig ind i, for det er ikke hans krop og sind der påvirkes. Og så har han ikke min historik. Det skal man ikke glemme.
Men han kender til den.
Og han forstår mig alligevel ikke helt.

Og dét forstår jeg ikke. Jeg forstår ikke hvorfor han ikke forstår det…

Min kæreste forstår heller ikke min logik.
Jeg synes den er indlysende.
Jeg forstår ikke hans logik.
Han synes den er indlysende.

Min kæreste og jeg taler ikke samme sprog.

Ganske enkelt.

Men måske kan vi lære hinandens sprog? Om ikke andet, så bare til husbehov.
Måske kan vi være hinanden behjælpelige med en lille mini-palør i hhv “Hanne-sprog” og “Per-sprog”, så man kan gøre sig forståelig overfor  den anden i situationer hvor det er tvingende nødvendigt med en vis gensidig forståelse, for at undgå katastrofale følger, som den situation vi står i nu.

I går aftes, da jeg skrev indlægget Mit livs efterår, kunne jeg mærke at jeg ikke kunne mere.

Jeg kunne ikke klare mere uvished.
Ikke mere akavet stilhed i stuen.
Ikke mere manglende kommunikation og gensidig forståelse.
Ikke mere modarbejde.
Ikke mere ondt i maven.
Ikke mere nedtrykthed.

Jeg blev nødt til at sige det til ham.

Han rejser sig op fra sofaen.
Går i gang med noget mad.
Men han siger ingenting.
Han spørger ikke mig om vi skal lave mad sammen.
Han spørger ikke hvad jeg kunne tænke mig.
Han siger ikke at nu vil han lave mad.
Han gør det bare.

Uden at sige noget…

Det samme scenarie udspiller sig når vi står op, går i seng, ser TV eller gør andre ting.
Ingen siger noget.
Man (Han) gør bare.

Det er uudholdeligt.
Og uholdbart.

Før i tiden, der lå vi da og kiggede hinanden dybt i øjnene inden vi stod op – i hvert fald i weekenderne hvor den ene ikke skal tidligere op end den anden- og sludrede lidt, inden vi spurgte hinanden om vi skulle stå op, og hvad vi skulle lave til morgenmad og hvad dagen ellers skulle bestå af.

Nu er der ingen der siger noget.
Man (Han) står bare op.
Uden at sige noget…

Jeg synes han har været mest slem til det.
Men det er sikkert kun min oplevelse.

Jeg ved ikke hvad hans oplevelse er, for han fortæller mig ikke noget.
Jeg ved ikke engang om han læser med her.
Han siger ikke noget.
Han ved godt at bloggen eksisterer.
Jeg tror han læste de første par indlæg.
Jeg tvivler på om han føler med længere.
Det behøver han heller ikke.

Jeg vil bare gerne have noget retur. Et eller andet så jeg ved at han er med mig. Og hvis han ikke orker at læse min blog, så er det helt fint. Jeg skriver den jo også mest for min egen skyld.

Min oplevelse har været at jeg ikke er blevet spurgt.

Jeg er ikke blevet spurgt om jeg ville se “Breaking Bad” på Netflix sammen med ham. Han har bare set den selv, og så kunne jeg jo lave noget andet mens han sad der med sin computer og hovedtelefoner på og tyggede sig igennem 5 sæsoner.

Det er muligt at jeg havde syntes at jeg ikke havde tid eller lyst til at se serien med ham, men jeg ville gerne spørges.

Det blev jeg ikke.
Og det kendetegner mere og mere vores forhold. Og det er rigtigt ærgerligt.

Og uholdbart…

Jeg har som udgangspunkt ikke spor imod at vi er sammen og laver hver vores, men jeg vil gerne spørges en gang imellem.

Min oplevelse har også været at jeg ikke bliver delagtiggjort i hans gøren og laden.

Jeg bliver ikke delagtiggjort i hvornår han skal til træning og hvornår han skal være sammen med hvem, og jeg bliver ikke involveret når han står op i weekenden eller hvis han synes det er tid til aftensmad.

Han har ikke delagtiggjort mig i hvem han har delt denne ulykkelige situation med. Og i går fandt jeg ud af at han rent faktisk har fortalt det til sine forældre.
Det ville jeg da meget gerne have været delagtiggjort i.
Jeg holder nemlig rigtigt meget af mine svigerforældre.
Og jeg savner dem.
Men vi har ikke set dem i al den tid det her har stået på.
Han har talt med dem, men uden mig.
Det er jeg ked af.

Og det duer jo ikke…

Så kunne vi jo ligeså godt være hver for sig…

Som jeg også skrev om i går, så er vi begge nødt til at PRØVE at få dette her på ret køl igen, ellers sker det ikke.
Vi er begge nødt til at Fake It Till You Feel It som jeg også forklarede i mit indlæg i går.
Så selvom INGEN af os er på toppen, eller sprudler af lykke og glæde, så er vi NØDT TIL at PRØVE.

Jeg har virkelig prøvet, for jeg vil virkelig gerne os.
Men jeg har følt at jeg blev modarbejdet.

Det blev jeg nødt til at sige til ham i går, efter jeg havde skrevet mit indlæg.

Det gjorde jeg så.

Og jeg var dybt, dybt ulykkelig over at jeg igen skal bringe det op.

Men jeg kunne ikke mere.

Først så grinede han. Jeg tror simpelthen han grinte fordi han slet og ret ikke forstår min tankegang og min logik. (Jeg brugte nogle af eksemplerne som jeg også beskrev i går, bl.a. med biografbilletterne og det faktum at jeg følte at han bare havde al magten og ikke gad imødekomme mig med noget som helst)
Han forstod åbenbart ikke mit lille “regnestykke” og heller ikke min konklusion.

Det gjorde virkelig ondt at han bare grinte ad mig…

Men så kom han hen og holdt om mig…

DET havde jeg virkelig brug for.

Det var virkelig rart.
Der faldt en stor sten fra mit hjerte lige der.

Det var som om han pludselig forstod alvoren.
Det håber jeg at han gjorde.
Han spurgte i hvert fald hvad han skulle gøre.
Jeg fortalte at han blev nødt til at stoppe med at være så kold og med konstant at modarbejde mig, fordi jeg ikke kan blive ved med at kæmpe denne her kamp alene.

Jeg tror han forstod…

Det virkede som om han virkelig prøvede resten af aften.
Og han har fjernet sine ting fra kommoden og fra skænken (Læs om kommoden og skænken i Mit livs efterår)
Egentlig er det ligegyldigt med det tøj og de ting, fordi det vigtigste var at han kom over og holdt om mig og at han forstod mig.
Men dog har hans ting og tøj på kommoden og skænken jo været symbol på at han ikke prøvede…
Så det er dejligt at de nu er væk…

Jeg håber i mit stille sind at NU er der bedring på vej.
NU skal vi samarbejde.

Finde ind til hinanden.
Genfinde den store kærlighed der er og altid har været.

Jeg savner min gamle kæreste så helt ubeskriveligt meget.
Jeg håber han er på vej.
Jeg venter her.

/Hanne <3

Læs mere

Filter

Barndoms PTSD / Kompleks PTSD

Derfor er parforhold og positiv forandring svært

Hvis du har barndoms PTSD, så har du måske erfaret hvor svært det kan være at skabe forandring i dit liv og ændre på de vaner og mønstre du har som i sidste ende spænder ben for alt fra det gode kærlighedsliv til succesoplevelser i din karierre. Ofte bliver man præsenteret for tesen om at man "bare skal ville det…
Hvad er barndoms PTSD?
Barndoms PTSD / Kompleks PTSD

Hvad er barndoms PTSD?

Tak fordi du læser med på her på bloggen. Mit navn er Hannah Paludan, og i dette indlæg vil jeg forsøge at gøre dig lidt klogere på hvad barndoms PTSD det er.   Hvis du har læst flere andre indlæg her på bloggen kan du muligvis regne ud at jeg selv har kæmpet med det hele livet. Hvis du kan…
Kærestesorg med barndoms PTSD
Barndoms PTSD / Kompleks PTSDKærestesorg

Kærestesorg med barndoms PTSD

Kærestesorg med barndoms PTSD Hvordan heler man efter et brud uden -flere- ar på sjælen og uden -mere- tung bagage man slæber med ind i nye forhold? Det kan man finde rigtigt mange bud på hvis man bare Googler lidt, men hvis du har barndoms PTSD, så er det ikke altid mange velmenende bud på den helt rigtige løsning på…
Personlig Udvikling

Du er ansvarlig for alt det du gør, men også for alt det du ikke gør

Hvad kræver det egentlig at skabe ændring? Få et par gode tip i dette indlæg. Og husk, du er altid ansvarlig, både for det du gør, og for det du ikke gør. Dit liv, din beslutning. Du er den du er fordi du har øvet dig i at være sådan. Det du gør, bliver du god til. Det er derfor…
Personlig Udvikling

Sådan vokser du, selv når du bliver slået ned af modgang

I dette blogindlæg kan du læse lidt om hvad jeg mener er to af de mest essentielle værktøjer i forhold til at holde liv i troen, håbet og det positive mindset, også i modgang. Det er to værktøjer du virkelig har brug for og som du kan bruge i forhold til mange af livets aspekter. God læselyst!
Personlig Udvikling

Modgang og ensomhed har overtaget mit sind – Og hvordan jeg får vendt det til selvudvikling

Dette blogindlæg er skrevet mens jeg står mit i en rigtig svær tid i mit liv. Modgang og ensomhed præger billedet, og er på vej til at overtage mit sind. Det er tid til at bruige nogle af alle de værktøjer jeg har lært de seneste par år og som jeg gladeligt deler ud af. Nu har jeg brug for…
Kærlighed & parforhold

Når ensomheden rammer

Det kan være fuldstændigt overvældende når vi rammes af følelser og tilstande der ikke er rare at være i, som f.eks. ensomhed. Og ensomhed er nærmest en umulig følelse at undgå hvis man går igennem kærestesorg. hvis du vil undgå at sidde fast i den følelse, eller hvilken som helst anden svær følelse, så læs dette blogindlæg!
Barndoms PTSD / Kompleks PTSD

Det uelskede barns svære voksne kærlighedsliv DEL 2

Kroniske lidelser, smerter og sygdom, det kan faktisk være en strategi man benytter for at få kærlighed, opmærksomhed og ømhed fra andre. Men det er en RET høj pris at betale for kærligheden, hvis den invaliderer dig for livet. Det gode er, at hvis det “bare” er en strategi man har udviklet gennem årene, så er det jo mere en…
Barndoms PTSD / Kompleks PTSD

Det uelskede barns svære voksne kærlighedsliv

Den måde vi er vokset op på kan have fatale konsekvenser for vores kærlighedsliv. Det er dybt tragisk, men det vi skal forstå er, at vi ikke kan lave om på vores opvækst, og vi kan ikke gøre det gjorte ugjort, så derfor er det nyttesløst at hænge fast i alt det der er sket og som ikke kan laves…
Personlig Udvikling

Jeg valgte ubehaget over foragten, og det der skete var magisk…

I dette indlæg deler jeg en meget personlig oplevelse omkring det at bryde med mønstre. Det er ufatteligt vanskeligt at bryde ud af mønstre der nærmest har boret sig fast helt ind i sjælen på os. Men HVIS man vil opnå nye og bedre resultater end man plejer, så er der kun en vej, og det er at gøre noget…
Kærlighed & parforhold

Hvorfor går vi ind i negative relationer igen og igen DEL 3

HVORFOR GÅR VI IND I NEGATIVE RELATIONER IGEN OG IGEN? DEL 3 Blogindlæg fra Søndags-Support 6. maj 2018 Få Supporten sendt direkte til din indbakke hver søndag: Tilmeld Søndags-Support Hej, Søndagen er lige så stille kommet snigende igen, og denne søndag vil jeg tage fat på tredje og sidste del om hvorfor vi bliver ved...
Kærlighed & parforhold

Hvorfor går vi ind i negative relationer igen og igen DEL 2

Ofte er der en rigtig god forklaring på hvorfor vi bliver ved og ved med at opleve de samme ulykkelige udfordringer. En af dem kunne du læse om i forrige bloindlæg, det handler om vaner og om hvor dominerende de er i os. Det andet handler om læring og energi. Ja, altså det du skal lære og den energi du…