Hjerte Under Ombygning

Historien om dig

by

HISTORIEN OM DIG

Hvad er din historie

Blogindlæg fra Søndags-Support 19. februar 2017

Få Supporten sendt direkte til din indbakke hver søndag: Tilmeld Søndags-Support

En af de bedste ting vi kan gøre for os selv hvis vi godt kunne tænke os nogle ændringer i vores liv....

 

...det er at lære at fortælle nye historier om os selv...

 

I stedet for at sige ”Jeg er ikke god til det med mænd/kvinder”,  ”jeg finder aldrig en kæreste”,  ”jeg er vildt dårlig til at skabe kontakt til mænd” , ”jeg møder aldrig en ny mand for jeg ved ikke hvor eller hvordan” eller  ”jeg har virkelig været uheldig i kærlighed” som bare er et beskedent udpluk af  nogle af de historier jeg selv  har gået og fortalt om mig selv i forhold til kærlighed og parforhold.

 

Det er historier der er fuld af ”dårlige forslag” og begrænsninger.

 

Og kærligheden er jo kun en brøkdel af livet.
Så er der job og karriere, penge og økonomi, venner og kolleger, børn og familie, fritidsliv og træning osv. osv.
Jeg tør slet ikke begynde at remse alle de åndssvage historier op, som jeg har fortalt om mig selv på disse områder, og som har begrænset mig på det groveste og faktisk nogle gange været deciderede stopklodser.

 

Fordi ved du hvad der sker?
Når du fortæller sådan nogle historier om dig selv, så bliver det en sovepille. Det er en direkte invitation til at give op...
For hvis alle de gode mænd er optagede, så kan jeg jo lige så godt lade være med at kæmpe for det...
Og hvis jeg alligevel aldrig bliver rig, så kan jeg jo lige så godt lade være med at prøve så hårdt...
Og hvis jeg alligevel ikke er dygtig nok til at jeg kan få Mærsk som kunde, så behøver jeg jo ikke dygtiggøre mig yderligere...
Og hvis jeg alligevel aldrig bliver sådan en der kan løbe 10 km i streg, så er der jo ingen grund til at træne det...
Og hvis jeg ikke er god til at være alene, så må jeg jo bare tage hvad der er...

 

Når jeg fortæller begrænsende historier om mig selv, så:

 

1 - Har jeg allerede taget beslutningen (Kan ikke xxx, er ikke xxx, gør ikke xxx, kommer aldrig til at xxx osv)

2 - Jeg forhindrer mig selv i at udvikle mig

3 - Jeg overbeviser mit ubevidste sind

 

Så derfor:
Når jeg fortæller de her historier så stigmatiserer jeg mig selv.
Jeg giver mig selv et stempel som er med til at fastholde mig i den begrænsning jeg går og tror jeg har.
(Min tro/ overbevisning om mine begrænsninger kan stamme mange steder fra: Mine forældre, klassekammerater der drillede mig, pædagoger, egne tidligere erfaringer og oplevelser)
Men når jeg gentagene gange siger: ”jeg er ikke god til...”, ”jeg finder aldrig...”, ”jeg kan ikke...”, ”jeg er ikke sådan en der...”, "jeg har ikke mulighed for...", "for mig duer det ikke at..." så skaber jeg faktisk en forventning hos mig selv om at ”sådan er det” eller ”sådan er jeg” og på den måde bliver det faktisk en slags selvopfyldende profeti som i sin yderste konsekvens smadrer alle muligheder for at opnå, få, gøre, blive, have og kunne de ting jeg ønsker mig i livet.

 

Jeg har også talt en del om selvkærlighed her i Søndags-Supporten, og det gør jeg fordi mange fornægter at de ikke skulle være selvkærlige.
(Fornægtelse er når vi er dér hvor vi ikke engang er klar over at vi lyver for os selv... Så selvfornægtelsen er svær at få bugt med, for vi kan ikke selv se den)

 

Men så lad mig sige det på denne her måde:
Hvis du fortæller lignende historier om dig selv, som dem jeg lige indledte med her, så er du ikke selvkærlig.
Slut prut.
Og når du fortæller de her historier, så skaber du en ”persona” som jeg er sikker på at du grundlæggende ikke har lyst til at være.
Kan du se det ikke-selvkærlige?

 

Man begynder nemlig at identificere sig med disse historier og lige pludselig bliver man hende der er helt håbløs til det med mænd og som bare er rigtig uheldig i kærlighed, selvom man ikke har lyst til at være det.

 

Eller hende der bare aldrig har en rød reje, eller hende der bare altid vejer 10 kilo for meget, eller hende der bare må leve med et job hun hader...

 

Det gør det nemt for en... For så behøver man jo ikke gøre mere. Man er et stakkels offer for omstændigheder.

 

Bum...

 

Det bliver ens virkelighed.
Og det gør det fordi man -ubevidst- agerer ud fra denne her ”sandhed” som man jo selv går og fortæller om sig selv hele tiden.  Og fordi man selv har sagt det, fortalt det og tænkt det nok gange...
Hvis din overbevisning er at "det er håbløst", så agrerer du ud fra det, og det kunne måske være ved f.eks. at forholde dig passiv og opgive at kæmpe eller arbejde for noget... For det er jo håbløst... Og ja, så bliver det sjovt nok håbløst... Og sandt.

 

Så er man bare pludselig bare den person der ikke kan dit og dat og som er håbløs til dette og hint.
Og en person der selv synes hun er håbløs til det med mænd vil jo heller ikke henvende sig til den lækre sag der står oppe i baren. Eller skrive til ham den dejlige man lige faldt over på en vens Facebookprofil.

Og som jeg sagde, så skaber man -ubevidst- en forventning hos sig selv, med de historier man fortæller om sig selv, og hvis forventningen er at man aldrig kommer til at møde en så handler man -også ubevidst- ud fra dén forventning, og det fører næppe til nogle store romantiske eventyr.

 

Forstår du hvor jeg vil hen?

 

Så hvis du er en af dem der fortæller historier om dig selv som ikke er på linje med det du gerne vil i livet -det kan som jeg nævnte før også være på alle mulige andre fronter end kærlighedsfronten- så skal du begynde at fortælle en ny historie.
En historie der er på linje med det du gerne vil i livet.

 

Det vil altså sige, hvis du gerne vil have dig en kæreste, så er det ikke på linje med det ønske, at gå og sige at du aldrig finder en kæreste eller at du er rigtig uheldig i kærlighed.

 

Vær opmærksom på at vi er ikke ude i at du skal begynde at sige ”jeg er bare vildt god til det med mænd” når du inderst inde føler at du ikke er, eller  ”jeg kan sagtens løbe 10 km” hvis du godt ved du ikke kan det.
Det vil ikke virke, for det er ikke på linje med hvordan du har det indeni.

 

Så Lad mig lige forklare nærmere:

 

1 - Okay, hvordan får man så lige fortalt en ny historie? 
2 - Og hvad mener jeg egentlig når jeg siger at man fortæller historier?

 

Lad os lige starte med det sidste, altså nummer 2, bare for at være besværlig.
Når jeg siger ”fortælle historier” så mener jeg egentlig bare de ting man går og siger i det daglige, både inde i sit eget hoved og til venner, kolleger og familie. Også det man skriver. Det kan være i sms’er, i mails, på fjæsbog, på Insta, på Twitter eller i en dagbog.

 

Dine tanker har en uendelig stor kraft, for når du tænker dem nok gange, så koder de sig ind i din underbevidsthed (Altså dit ubevidste sind som er det der kører på autopilot) som en overbevisning. Og så bliver den først rigtig udfordrende at komme af med igen. Men det er muligt, så hæng på lidt endnu.

 

Dine ”historier” er jo faktisk bare dine tanker udtrykt med ord.
Nogen vil mene at den udtrykte tanke-det sagte eller det skrevne- er endnu stærkere end selve tanken.
Derfor er det vigtigt at vi vælger det vi tænker, siger og skriver med omhu.
Så begynd at blive lidt mere bevidst om hvad du tænker, siger og skriver. Læg mærke til det. Giv det ”bevidst opmærksomhed”. For først når du er klar over hvad du egentlig går og tænker, siger og skriver, kan du ændre på det.
Ikke før.

 

Vi risikerer at fastholde os selv i nogle rigtigt ulykkelige omstændigheder hvis ikke vi får ændret negative og begrænsende tankemønstre, og det er jo ikke hensigten, vel?
Så når du fortæller dine veninder -igen og igen- at du også bare er max uheldig i kærlighed, så er det jo ikke fordi du har lyst til fortsat at være det?
Nej, selvfølgelig ikke.
Men det er altså netop dét der er stor risiko for vil ske...  Yeps...

 

Så langt så godt.
Så hvad skal du så gøre i stedet for?

Nu kommer vi så til nummer 1: Hvordan fortæller du en ny historie?

 

Lad mig forsøge at komme med nogle helt konkrete eksempler på historier jeg er begyndt at fortælle om mig selv, i stedet for dem jeg plejede at fortælle. (Altså dem jeg indledte indlægget med om hvor håbløs jeg var til det med mænd)

 

De kommer her:

  • Jeg bliver bedre og bedre til det med mænd
  • Jeg kan selvfølgelig godt finde ud af det med mænd hvis bare jeg vil
  • Jeg skal nok finde mig en ny kæreste så snart jeg er klar og så snart det er tid
  • Der er selvfølgelig også en rigtig god og dejlig mand til mig
  • Jeg har masser at byde på og er et kæmpe catch for den rigtige mand
  • Jeg kan møde en ny kæreste hvor som helst og når som helst
  • Jeg kunne møde ham i svingdøren til Magasin eller over køledisken i Netto
  • Jeg kan møde ham på gaden, gennem venner på Facebook eller andre steder på nettet
  • Jeg bekymrer mig ikke om hvordan jeg skal møde en mand eller hvor, jeg stoler fuldt ud på at jeg nok skal møde ham når tid er
  • Jeg har haft lige præcis de oplevelser i kærlighed, som var nødvendige for at lære mig det jeg havde brug for at lære, uden de oplevelser -på godt og ondt- ville der have været vigtige lektioner jeg ikke havde fået, så det har været fuldstændigt som det skulle være
  • Det har været godt for mig at være igennem de brud jeg har været igennem, for de har lært mig noget og bragt mig endnu tættere på at få total klarhed over og vished om præcis hvilken type mand jeg gerne vil dele mit liv med
  • Nu er jeg klar til at møde kærligheden med åbne arme, jeg tør være mig selv, jeg tør vise min sårbarhed, jeg står ved hvem jeg er og jeg er 100 % tro mod mig selv og jeg går ikke på kompromis med de ønsker og behov der er vigtige for mig
  • Kærligheden kommer nemt og problemfrit til mig

 

Og det kan godt være at jeg ikke er helt overbevist om de her nye historier de første 10 gange jeg tænker dem inde i mit hoved eller siger dem højt til en ven eller til mig selv, men hvis jeg insisterer og jeg bliver ved med at sige det, så begynder jeg så småt at tro på det og skabe en ny og bedre forventning inde i mig selv.

 

MEN! Som jeg også var inde på tidligere, så kan man godt være et sted hvor at sige de ting vil ligge så langt fra ens nuværende overbevisning, at det vil føles helt forkert at sige dem, og så er der overhængende fare for at det vil have nul effekt eller i værste fald have den modsatte effekt. Og det er vi jo ikke interesserede i.

 

Så derfor:
Hvis du har det rigtigt dårligt med at fortælle de nye gode historier, og de ligger alt for langt fra hvordan du har det inden i, så sig i stedet noget i retningen af den allerførste sætning jeg skrev, nemlig:
”Jeg bliver bedre og bedre til at...” eller ”jeg begynder at...”

 

Så det kunne altså se således ud:

  • Jeg begynder at tro mere og mere på at der selvfølgelig også er en god mand til mig
  • Jeg bliver bedre og bedre til det der med mænd
  • Jeg begynder at tro mere og mere på at jeg kan møde en ny kæreste hvor som helst og når som helst
  • Jeg bliver bedre og bedre til at se det gode ved de svære ting jeg har været i gennem

Osv.

 

Nye -og bedre- forventninger vil give mig den stikmodsatte overbevisning end den gamle at handle og agere ud fra.
Den ”persona” jeg får skabt nu, med mine nye historier, hun tør sgu godt gå op og sige "hej" i baren, og hun er ikke bange for en afvisning, for hun ved hvad hun er værd og hun ved at der også er en ”eneste ene” til hende et sted derude, og hun sidder ikke hver søndag og piber over at hun er alene og misunder alle kæresteparrene der rigtigt søndags-hygger sammen mens hun sidder derhjemme alene, og hun går ikke og bruger al sin energi på at jagte en kæreste, hun søger, men hun jagter ikke, for hun hviler i sig selv og hun ved at det nok skal komme, for hun har fuld tillid til livet, i stedet finder hun en masse andet pragtfuldt som hun kan tage sig tid til og som hun med sikkerhed ikke vil få nær så meget tid til når ham den dejlige gør sin entré i hendes liv!

Amen!

-Og god søndag. 😀

/Hanne❤

 

Bonusværktøj:

Stop med at fremhæve de ting du ikke ønsker i dit liv.
Hvis du ønsker kærlighed, så stop med at dele artikler, citater og blogindlæg om ulykkelig kærlighed eller om hvor hårdt og svært det der med kærlighed er, eller om hvor dumme og håbløse det modsatte køn er. (Eller det samme køn hvis du er homoseksuel selvfølgelig ❤)

 

Hvis du ønsker mere velstand, så stop med at dele artikler om hvor dumme og onde mennesker med penge er, eller hvor dumme og onde penge i sig selv er. Find artikler hvor mennesker med penge gør noget godt med nogle af deres mange penge.
Jeg modtager f.eks. ”Gates Notes” fra Bill og Melinda Gates hvor de fortæller om hvordan de bruger nogle af deres mange penge på at hjælpe med at udrydde malaria. Se her: https://www.gatesnotes.com/2016-Annual-Letter
Søg information om hvordan man tjener penge i stedet for at klynge dig til information om at penge er roden til alt ondt. (Jeg har selv været hende ”klynkeren”, og jeg skal love dig for at min økonomi er i bedring efter at jeg er hold op med at klynke og begyndt på at ændre mit penge-mindset, altså mine overbevisninger om penge.)
Penge er ikke roden til alt ondt, det er måden nogle mennesker bruger deres magt og penge på der er modbydelig. Ikke pengene.

 

Hvis du ønsker et andet job, så stop med at tale om hvor træt du er af dit nuværende job. Find alle de lyse sider du overhovedet kan ved det job du har nu, og jo, det kan du godt(!!), og tal om dem.
Og s begynd at søg nye veje i mellemtiden, men lad være med at søge i samme retning. Vær nu tro mod dig selv når du leder efter nyt. Hvis du ikke ved hvad du vil, så brug dit krudt på at finde ud af det, i stedet for at søge et nyt sted hen hvor du alligevel er utilfreds om et halvt år igen.

 

Fremhæv det du elsker i stedet for at angribe det du hader.

 

Tal om det du ønsker fremfor at tale om det du ikke ønsker.
Del mere af det du synes er fedt og godt i stedet for at dele alt det du afskyr, foragter og hader.
Skiv om det du ønsker, tænk på det!

 

Det vil gøre en KÆMPE forskel i dit liv og det vil hjælpe dig til at blive mere positiv og flytte dit fokus over på det der kan skubbe dig frem i livet fremfor det der holder dig tilbage. ❤

 

 

 

❤ ❤ ❤

Det har inspireret mig i denne uge:

What Makes You Special? | Mariana Atencio | TEDxUniversityofNevada

❤ ❤ ❤

 

/Hanne ❤

 

Et af de mest essentielle værktøjer til at skabe forandring i sit liv, det er at gå og lytte til inspiration.
Det er ikke nok kun at læse selvhjælpsbøger. Man glemmer det alt for hurtigt igen og det implementerer sig ikke i ens "system".
Der er brug for gentagelser. Mange gentagelser, og den nemmeste måde er ved at lytte.
Fordi, når du lytter kan du foretage dig andre ting samtidig.
Du kan lytte når du træner, når du kører fra A til B, når du laver mad, når du er i bad, når du laver rutinepræget arbejde, lige inden du skal sove, lige når du vågner osv. osv.

Find masser af lytte-guld til at hjælpe dig med at nå dine mål og få opfyldt dine dybeste ønsker, f.eks. på YouTube. Det har jeg selv gjort og gør det stadig.

Vidste du at du også kan abonnere på mine ugentlige blogindlæg, og få dem på lyd?!

Se mere her:

Søndags-Support Lydabonnement

Du får også adgang til en lukket Facebookgruppe

Tilbage til bloggen

Skab et bedre liv for dig selv -MIN BARE R**!!!

by

SKAB ET BEDRE LIV FOR DIG SELV -MIN BARE R**!!!

At skabe et liv der harmonerer med vores indre og tilfredsstiller vores sjæl er en yderst sjælden bedrif, fordi vi ikke forstår hvad det vil sige og ikke aner hvordan man gør...

Blogindlæg fra Søndags-Support 15. APRIL 2018

Få Supporten sendt direkte til din indbakke hver søndag: Tilmeld Søndags-Support

 

Skab et bedre liv for dig selv, min bare r*v!!!

 

Er du også træt af at høre sætninger som ”du skaber selv dit liv” ya-da, ya-da?
Det forstår jeg godt.
Det var jeg selv.
Som regel trak jeg offerkortet når jeg hørte den slags ”ævl”:
”Jeg har fandme ikke selv skabt alt det lort jeg er gået igennem! Mit liv har budt mig så megen modbydelig modgang, har jeg måske selv skabt det?! Er det min egen skyld eller hvad!? Og hvordan skal jeg kunne skabe noget andet og bedre, med de kort jeg har på hånden!?”

 

Det -eller noget i den dur- har været min umiddelbare reaktion, hvad enten det har drejet sig om mit held, eller mangel på samme, mit udfordrede -nærmest ikkeeksisterende- kærlighedsliv, min barnløshed, mine selvdestruktive mønstre, min dårlige økonomi, min vægt, mit udseende, mit helbred, min jobsituation og karriere, eller min fabelagtige evne til at fucke up i relationer til både venner, kærester og familie.

Så jeg ved præcis hvordan du har det, hvis du synes det er pænt træls at høre på at du selv skaber dit liv

 

Hvis du har læst med her på bloggen i længere tid, så ved du at jeg ikke er en af dem der har haft det skide nemt (og JEG ved at det er et faktum at mange -alt, alt, alt for mange- kan sige det samme) og du vil vide at jeg har kæmpet det meste af livet for bare at holde sammen på mig selv og holde hovedet oven vande, og det har ødelagt- og slidt på mig selv og på andre, og selvom jeg har været tapper og stædig, så lykkedes det mig aldrig rigtigt at opnå den der fredfyldte følelse af fuldendthed og lykke i andet end få, flygtige øjeblikke, som så -oftest- var et produkt af noget udenfor mig selv, og dermed ikke noget jeg var herre over.
Det gjorde mig afhængig.
Afhængig af andre.
Af det de kunne give mig. Eller rettere, den følelse de kunne give mig.
Og dét skabte et helt skævt, absurd og misforstået fundament af tillærte ”strategier” for hvordan jeg skulle få det jeg cravede så forfærdeligt; kærlighed, anerkendelse og opmærksomhed…

 

Jeg husker en følelse jeg fik meget tidligt i livet og den vil jeg fortælle dig om i dag.
Den danner grundlaget for den måde jeg tænker på og for alt det jeg tror jeg skal, og alt det, jeg tror, er nødvendigt, for at jeg kan have det godt.

 

Det er tanker jeg ved mange andre også har, men jeg ved også at de færreste vil indrømme det.

 

Jeg vil også give dig et bud på hvorfor man bliver så træt i sit lille kranie når man hører selvhjælpsbudskaber a la ”du skaber selv dit liv”.
For mig handlede det om at jeg simpelthen ikke havde forstået kernen af det her udsagn.

 

Jeg tror det druknede i alt den perfektionisme disse budskaber ofte kommer pakket ind i.
Det kan både være coachen/terapeuten der i sig selv sidder og ser -alt for- perfekt ud, eller at billederne han/hun bruger til at formidle det med er billeder af unge, smukke -tilsyneladende- fejlfrie modeller med glat hud iført flagrende blomsterkjoler, dansende rundt i gylden bokeh belysning, alt sammen sat op i et indbydende, lyserødt websiteunivers.
Og selvom det talte nok så meget til min æstetiske sanser, så kunne jeg SLET ikke genkende mig selv i det, og derfor kunne jeg heller ikke tage det til mig.
Jeg kunne kun foragte, hade og se ned på det.

 

Da jeg var helt ung, i starten af mine teenageår, der havde jeg allerede gennemgået oplevelser de fleste nok helst ville være foruden.
En af dem var mobning.
Det tog alt for mange år for både min mor og lærerne at forstå at jeg var ved at gå i stykker af det.
Men i femte klasse blev der endelig taget aktion på det, og jeg skiftede skole.
Der har jeg så været omkring 11-12 år.
Jeg husker at jeg tænkte meget på hvilke repressalier jeg ville blive udsat for, hvis jeg mødte nogle af mine gamle klassekammerater på gaden.
Det i sig selv, var frygteligt stressfuldt og det var slet ikke noget nogle af de voksne omkring mig, kunne sætte sig ind i.
Men for en 12-årig er det et spørgsmål om liv eller død.
Sådan oplevede jeg det i hvert fald.
Sæt nu at det hele ville blive endnu værre.
Sæt nu de ville gøre noget rigtigt grimt ved mig hvis jeg mødte dem alene på gaden, uden en voksen.
Hvad ville de sige?
Hvad ville de gøre?!
Jeg husker tiden omkring skoleskiftet som ekstremt angstfyldt; både frygten for hævnagter fra de gamle klassekammerater, men også frygten for at starte et nyt sted.
Til min store forskrækkelse, opdagede jeg at flere af dem der havde mobbet mig på fritidshjemmet, rent faktisk gik på den nye skole og nogle af dem gik tilmed i den nye klasse.

 

Jeg var doomed!
Og jeg var rædselsslagen!

 

Voldsomme følelser (med et højt energiniveau) som dem jeg beskriver nu, de prenter sig som regel ind i vores underbevidsthed, netop fordi de er så voldsomme, og hvis ikke vi har et sted at komme af med denne energi (frygten/følelserne) så vil det sætte sig som et traume i kroppen, som jeg også fortalte dig om sidste søndag.

 

Jeg var ”heldig”. For jeg blev ikke drillet af de nye klassekammerater, tværtimod, de tog godt imod mig (Jeg gjorde også noget for det, det kom ikke bare ”af sig selv”, men det er en helt anden historie) og jeg blev heldigvis aldrig udsat for repressalier. Men traumet, det var -og er- der stadig, fordi frygten var så intens som den var.
Det betød at jeg tillærte mig selv nogle ”strategier” for at overleve. Strategier baseret på frygt, sorg og smerte. Strategier som jeg -desværre- stadig benytter mig af den dag i dag, men som jeg arbejder på at lave om.

 

Få år efter skoleskiftet, da jeg var de her 13-14 år, bliver jeg tilbudt at være med som vært i et tv program på DR der hed ”Børn Laver tv”. Og dengang var DR nærmest den eneste kanal vi havde, lige bortset fra Sverige 1 og 2, så det var STORT!!!
Det var på mit fritidshjem (jeps, dengang kunne man gå på fritidshjem til man var 14!!) at vi havde vores egen lille ”tv station” hvor vi lavede en masse -syntes vi selv- sjove indslag, men også en masse seriøse interviews (Jeg lavede blandt andet et interview med en af den tids store politikere, Pelle Jarmer, som i mine øjne var en rigtig skurk, hahaha)
Det var disse videoer der blandt andet blev vist i programmet ”Børn laver tv” og jeg var altså både med i indholdet og med som vært.

 

En dag hvor vi er ude og lave nogle optagelser til programmet, så sker der det, at en af mine gamle klassekammerater, en af dem der havde drillet mig meget, han går forbi på gaden, der hvor vi står og filmer.
Jeg husker suget i maven.
Suget af frygt.
Tankerne: ”hvad nu!? Shit, hvad gør jeg?!”
Men samtidig følte jeg mig sikker, fordi der var voksne omkring mig. Faktisk var der et helt filmhold fra DR! Så det var "seje" voksne. Sådan nogle der var lidt cool at stå sammen med.
Jeg husker det som var det i går; han gik stormåbende forbi.
Lige dér, der var det som om jeg kunne høre englene synge i kor.

Som om jeg var ”hævet” over ham.
Endelig!
Jeg kunne nærmest mærke hans forbavselse og misundelse og jeg følte mig totalt urørlig og uovervindelig.
Det var magisk!
Jeg tror faktisk ovenikøbet at han smilte og sagde ”hej!”
Jeg var i himlen.

 

Det, jeg havde været allermest bange for (altså at møde en eller flere af dem på gaden) var nu sket, og med et helt andet udfald end det jeg havde frygtet, det var bedste Ricki Lake stil mundet ud i et fænomenalt ”den der ler sidst ler bedst” scenarie som jeg ikke engang havde turdet drømme om.

 

YOU BULLIED ME, BUT LOOK AT ME NOW!

Kan du se talkshowet for dig?!

 

Det kunne jeg.
Og den følelse jeg fik der, den dannede grundlaget for hvad jeg kom til at tro på der skulle til, for at jeg var værd at elske…
Og jeg ved at rigtigt mange har haft nøjagtigt de samme tanker:
Jeg troede at jeg var nødt til at blive ”kendt” før folk kunne elske mig. Jeg var nødt til at ”være noget ved musikken” for at få venner, og for overhovedet at have en eksistensberettigelse…

 

Men…
For der er jo altid et men…
Jeg er et produkt af et samfund hvor man ikke skal tro man er noget, og den rettesnor er jo i direkte modstrid med idéen om at ”ville være kendt”.
Det inviterede nærmest til en livslang, udmattende indre kamp hvor jeg konstant benægtede og undertrykte de drømme jeg havde om at ”blive noget stort”, så meget at jeg i stedet foragtede idéen og i særlig grad foragtede andre der havde den slags drømme og håb.
Det betød, at jeg foragtede mig selv.
Dén del af mig selv…
Den del af mig selv der turde drømme.
Den del af mig selv der havde en ambition og et mål.
Fordi jeg var opdraget til at se ned på det…

 

Så i et miskmask af selvhad, selvforagt og undertrykte drømme, har jeg slentret igennem livet og troet at jeg kunne blive lykkelig alligevel.

 

Jeg forstod ikke at jeg ikke behøvede at være supermodel eller Hollywoodskuespiller for at være god nok, og jeg forstod heller ikke at det var helt okay at have en drøm om at blive supermodel eller Hollywood skuespiller!

 

Og begge dele er sandt.
Jeg behøver ikke være kendt for at blive elsket.
Og jeg er ikke en stor nar hvis jeg gerne vil være noget stort.

 

Kernen i det her at vi ”skaber” vores liv med vores perspektiver.

 

Hvis jeg ser verden fra et sted hvor jeg er nødt til at være ”noget stort” for at være god nok, så vil jeg for altid være en fiasko hvis ikke jeg bliver det.
Og dén ulykkelighed har jeg selv skabt med mit snævre syn på hvad det vil sige at være god nok og altså i sidste ende være lykkelig.
Og det værste ved det her er, at hvis jeg nu var gået hen og var blevet noget stort, så var jeg med statsgaranti løbet ind i den hårde realitet, at det ikke havde den ventede effekt og ikke fik mig til at føle mig mere værdig eller lykkelig for den sags skyld.
De mange kendisser der døjer med dybe depressioner, stof- og alkoholmisbrug, hvoraf flere når helt derud hvor de begår selvmord, er jo en sørgelig bekræftelse af dén realitet.
Rigdom, overflod og berømmelse gør os ikke mere værdige og lykkelige, det kan gøre livet lettere og til tider sjovere, bevares, men det gør os ikke mere lykkelige.
Lykken skal komme indefra, og det gør du ved at ”indstille dit perspektiv”.
Det er den måde du ”skaber” på.
Med din opfattelse.
Dit perspektiv.

 

Du behøver ikke have babyhud, veje 45 kg og hoppe rundt på en gul blomstereng i gyldent solskær med en flagrende, gennemsig kjole på, for at være fucking glad og lykkelig!
Men hvis dit perspektiv er indstillet på det, fordi -i øvrigt velmenende- selvhjælpsterapeuter uheldigvis er med til at fremlægge dét billede, så vil du for altid fejle, hvis ikke du er yndig, lille sylfide i silkekjole, happy-go-lucky dansende i solnedgang med lange, gyldne lokker sexet svajende i brisen.

 

Fuck det!
Glem det!
Indstil dit perspektiv.
SÅ kan du skabe!

 

Som jeg skrev tidligere, så gjorde jeg også noget for at ”skabe” et bedre liv for mig selv, da jeg kom ind i den nye klasse.
Ganske kort, så kan jeg fortælle at jeg begyndte at lave nogle ting om ved mig selv.
Jeg prøvede at huske på nogle af de ting jeg havde fået ad vide af de voksne at ”der var galt med mig”, og så undertrykke dem.
Og det er jo både godt og skidt.
Godt, fordi det virkede.
Skidt fordi jeg undertrykte en kæmpe stor del af mig selv.
Så jeg kunne blive elsket.
Så jeg kunne få lov til at være en del af fællesskabet.
Prisen var at jeg udviklede en kæmpe foragt for den ”forkerte” del af mig selv, og det er der RIGTIGT mange af os har gjort.
Og vi får det ikke bedre før vi lære at elske den del.
Vi får det ikke bedre før vi erkender den del, tager den til os og tager ejerskab over den.
Når vi har gjort det, så kan vi begynde at lave om på den, hvis det er det der skal til.
For vi må forstå, at nogle af de undertrykte, ”forkerte” dele af os selv, slet ikke er spor forkerte, det er bare noget andre synes, og ikke nødvendigvis en noget der er sandt.
Andre af de undertrykte dele kan måske godt være ”forkerte”, forstået på den måde at det er dele som skader, sårer eller underminerer andre. Det kan være grådighed, dovenskab, generthed, pessimisme, selvretfærdighed, egoisme, magtsyge, falskhed, skinsyge og neurotisk, løgnagtig, selvoptaget, nærtagende, kontrollerende, kommanderende eller dominerende adfærd.
Men det er dele vi alle sammen besidder, hvad enten vi vil det eller ej!
Så snart vi erkender det, og er okay med det, så kan vi arbejde videre mod det at ”skabe”.
Så kan vi begynde at indstille vores perspektiver, og gå på opdagelse i hvad det er vi selv gerne vil være, og ikke hvad det er der forventes af os, hvorfor vi gerne vil være det, og hvordan.

 

Jeg ved det er skide svært, men prøv at lade være med at lade dig farve af glansbilleder.
Vær den du er.
Du er den eneste af din slags, og det ville være så synd hvis du gik til spilde.
Din sjæl, din kilde, dit univers og dit hjerte skal nok hjælpe dig og vise dig vej, vær aldrig i tvivl om det.
Det eneste du skal gøre er at elske og acceptere HELE dig, og indstille dit perspektiv.

 

God søndag

 

/Hanne ❤

Tilbage til bloggen

Indefra og ud

by 2 Comments

HVIS DU NOGENSINDE FINDER DIG SELV I DEN FORKERTE HISTORIE, SÅ FORLAD DEN

Tilbage til bloggen
Skab et liv der føles godt indvendig_1244x700

Fotograf Hanne Paludan Kristensen

Hvordan du har det inden i...

 

...Afgør hvor godt dit liv føles.

Derfor skal du sætte alle dine sejl til at styre imod at få det godt indvendigt.
Byg på dit fundament.
Hver dag.
Dit fundament er dit forhold til dig selv.

Jeg ved at du har hørt det før, men jeg siger det igen og igen fordi det er vigtigt!

Jeg føler mig smukkere og smukkere dag for dag.

Det er ikke fordi jeg er blevet smukkere end jeg var for 20 år siden.
Eller slankere.
Eller strammere i huden.
Tværtimod.
Jeg var nok smukkere for 20 år siden faktisk.
Men jeg kunne ikke se det.
For jeg hadede mig selv.

Det er fordi jeg har arbejdet på mit forhold til mig selv.
Hver dag.
Nu har jeg gjort det i næsten halvandet år.
Og nu -først nu- begynder jeg at kunne høste frugterne.
Nu begynder jeg at kunne føle det.
Ægte.

Det har tagettid.
Fordi det at være selvdestruktiv er en vane.
Og en vane tagertid at lave om.
For at lave den om er jeg nødt til at skabe en ny.
Jeg bygger en ny op ved at sige noget pænt og "ikke-selvdestruktivt" til mig selv hver dag.
Hver evig eneste dag.
Det er ligegyldigt om du siger det højt eller bare tænker det.

Du skal bare gøre det, og du skal kigge på dig selv når du gør det.

Jeg ved det er akavet.
Men det bliver det ikke ved med at være.
Det lover jeg.

Prøv det!

...Og se hvad der sker.
Det er fortryllende....
Men du skal holde ud.
Længe.
Det skal blive en vane.
Det skal blive noget du gør helt pr. automatik.
Hver dag.

Pludselig en dag vil du opdage at du slet ikke behøver at tvinge dig selv til at gøre det.
Du gør det bare.
Det er nemlig blevet en vane.

En PISSE god en af slagsen!

Yeah!

Do it!

❤

Now!

 

Det du lige har læst var en af de gamle Søndags-Support'er, vil du med  på listen og få lignende "peptalks" sendt direkte til din indbakke hver søndag?
Så meld dig til her: Søndags-Support sign-up.

Det er helt gratis. 🙂
Og du kan altid melde dig fra igen hvis det alligevel ikke er noget for dig.

Tilbage til bloggen

Lige nu, lige her

by 1 Comment

AT BEKYMRE SIG ÆNDRER IKKE PÅ NOGET...

Tilbage til bloggen
Glæd dig over det der kan gå godt_1244x700

Fotograf Hanne Paludan Kristensen

Lao Tzu har sagt:

Hvis du er deprimeret
Så lever du i fortiden

Hvis du er angst
Så lever du i fremtiden

Hvis du er fredfyldt
Så lever du i nuet...

Der er simpelthen så mange sandheder i de ord og jeg tror at langt de fleste af os kan se meningen med dem når vi kigger nærmere efter.

Jeg ved i hvert fald fra egen erfaring, at det med at se mig selv som et offer for alt det jeg har været igennem, var som  at leve livet i fortiden.
Det var en stille accept af at "sådan er jeg".

Men...

Jeg får ikke tæv mere.
Jeg bliver ikke mobbet mere.
Ergo skal jeg ikke længere være hende der får tæv og bliver mobbet.
Det er passé.
Det var dengang.
Det er ikke nu.
Nu er nu.

At leve i fortiden på den måde gjorde mig ked af det. Og selvom jeg ikke ligfrem gik og græd hele tiden eller hang med mulen konstant, så var jeg i bund og grund et menneske der bare var ked af det.
Helt ind i knoglerne.
Uden at jeg rigtigt vidste hvad jeg skulle gøre ved det...
Og uden at jeg egentlig vidste hvad det var der gjorde mig så ked af det...

Men nu ved jeg at jeg levede livet for meget igennem min fortid.
I dag ved jeg, at det der skulle til var at give slip, tilgive og komme videre.
Og nu ved jeg -efter 43 år- præcis hvordan man gør, og det deler jeg med dig.

Jeg ved også at når jeg tager sorgerne på forskud, er det at udsætte mig selv for unødvendig pine og plage.
Hvorfor bekymre sig om noget der ikke er sket endnu?
Noget der måske aldrig sker?

Det er en dårlig vane at gå og forvente skader, ulykker og dårlige tider blot fordi man har prøvet det før:
For hvem siger at det sker denne gang?

!!Bare fordi der er sket noget dårligt før, behøver det ikke ske igen!!

Jeg har haft perioder hvor min forretning gik så dårligt at jeg allerede midt på måneden bekymrede mig om hvordan jeg dog skulle betale huslejen om 14 dage.
Men jeg udsatte mig selv for unødvendig stress.
Fordi, lige nu og her var huslejen jo betalt.
Så jeg burde bare nyde lige nu og her.
Lige nu og her var alting godt.

Ingen kan vide hvordan det ser ud om 14 dage.

Jeg kunne måske nå at få 2 lækre jobs der fint ville dække huslejen den 1.
Det kunne også være at jeg fik 0...
Men så måtte jeg jo tage den til den tid.

Det giver ingen mening at tage den lige nu og her hvor alt er godt, og gøre mig selv bekymret over noget der kan gå galt, men som måske slet ikke vil gå galt.
Også selvom jeg  før har erfaret at det gik galt.
Men før er ikke nu!
Nu er nu.
Og lige nu er alt godt...

At bekymre sig på forhånd skaber tristhed og giver mavepine.

Jeg ved i dag at jeg skal huske at bevare en stærk tro på at alting går som det skal, at alting løser sig.
Og jeg ved også at at når jeg forventer noget godt, så kommer der mere godt.

At have tillid til at alt går godt skaber glæde og giver lykkefølelse.

Læs evt Cliffhangeren - Et blogindlæg om præcis det her.

...

Tanker er ikke bare stærke, de er BOM stærke, og nu ved jeg at jeg kan bruge dem til min fordel ved at dyrke Pronoia i stedet for Paranoia.

Paranoia er -som de fleste ved-. troen på at alt og alle er ude efter dig og vil have dig ned med nakken. Det er en tro på at livet sker imod dig.

Pronoia er troen på at alt altid sker til din fordel og at alle arbejder med dig. Det er en tro på at livet sker for dig.

❤

Det du lige har læst var en af de gamle Søndags-Support'er, vil du med  på listen og få lignende "peptalks" sendt direkte til din indbakke hver søndag?
Så meld dig til her: Søndags-Support sign-up.

Det er helt gratis. 🙂
Og du kan altid melde dig fra igen hvis det alligevel ikke er noget for dig.
Tilbage til bloggen

Elsk når du er klar

by 7 Comments

GØR IKKE FORANDRING ALT FOR KOMPLICERET - BARE BEGYND

Tilbage til bloggen
Elsk når du er klar_1244x700

Fotograf Hanne Paludan Kristensen

Tilbage til bloggen
Et knust hjerte kan gøre de mest vanvittige og irrationelle ting i sin søgen efter heling.
Som en stofmisbruger på jagt efter sit næste fix.

Man har brug for bekræftelse fra andre, fordi man føler sig ensom, mindreværd, knust og afvist. 

Men i virkeligheden kan man kun højne sit selvværd og hele sit hjerte når man giver slip på sorg, savn, bitterhed og
såret stolthed og finder bekræftelsen, anerkendelsen og kærligheden i sig selv, til sig selv.

Et andet menneske kan ikke reparere dig.
Et andet menneske kan ikke gøre dig hel.

Man craver de "kærlighedshormoner" man pludselig helt koldt og wc-agtigt er blevet afskåret fra.
Dopaminet der gjorde en glad og opstemt i nyforelskelsesfasen og oxytocinet man fik ved berøring og kram og som gav følelsen af tæt forbundethed.

Og når forholdet afsluttes, cut!
No more!
Kold tyrker.
Men at finde en sutteklud til at lappe dit knuste hjerte er ikke løsningen. 
Det bedste du kan gøre er at give dig selv tid og finde modet til at søge kærlighed, anerkendelse og bekræftelse hos dig selv.
For én ting er sikkert.
Du forlader aldrig dig.
Du vil altid være hos dig.
Derfor er det vigtigt at du er god ved dig.
Derfor er er vigtigt at du synes du er dejlig.
Derfor er fandme vigtigt at du elsker dig, mere end nogen anden!
Derfor er du din største kærlighed.
Derfor er du det vigtigste menneske i dit liv << Test Fornavn >>.Du er god nok, selvom du er blevet forladt.
Du er pæn nok, selvom du er blevet forladt.
Du er klog nok, selvom du er blevet forladt.
Den rolle det menneske havde i dit liv er bare udspillet nu og derfor er kapitlet slut.
Mission accomplished.Så derfor:
Giv dig selv tid til at nå dertil hvor du er i stand til at se hvad det var du skulle lære af forholdet.
Giv dig selv tid nok til at finde styrke til at tilgive dig selv for sin egen andel i bruddet.
Og sidst, men ikke mindst, giv dig selv ro til at få det godt inden i og blive klar til ny kærlighed og nye eventyr.

Du kan fikse dig.
Du kan gøre dig hel.

Og HUSK, du fortjener bedre end en der opgav dig.

/Hanne ❤

Det du lige har læst var en af de gamle Søndags-Support'er, vil du med  på listen og få lignende "peptalks" sendt direkte til din indbakke hver søndag?
Så meld dig til her: Søndags-Support sign-up.

Det er helt gratis 🙂
Og du kan altid melde dig fra igen hvis det alligevel ikke er noget for dig.